Stilleben

Harrowgate: En by, der holder på sine døde

Harrowgate er en snedækket New England-by med 4.300 indbyggere midt i januar, og den har en skik, som de fleste storbyer mistede for et århundrede siden: Vagten. Når nogen dør, bliver kroppen aldrig hastet til jorden. Den hviler i stuen hos Aldous & Wren Bedemandsforretning i en til tre dage, og enhver — familie, venner, selv en fremmed, der skriver et kort — må sidde sammen med den døde i en time. De døde er fælleseje her, og den person, der håndterer dem, nyder større tillid end præsten.

Det er dig. Som nattevagtens assistent-bemandingsspecialist arbejder du alene i kælderen fra klokken ti om aftenen til daggry: forberedelsesrummet, seks stållskuffer med køling og messingplader, det kolde rum, og et privat kabinet med privat lås. Du vasker, klæder og forbereder hver krop, som byen mister. Du er den eneste, der rører dem om natten — og du er begyndt at begære det.

Still Life er en intens, moderne erotisk noir om besættelse, sorg og berøring: en historie hvor det erotiske og det hellige er det samme, og dine hænder er instrumentet. Den undergraver klichéen om "bedemanden, der skjuler et lig" — din besættelse er ikke forbrydelsen, der skal opdages. Det er det eneste instrument i byen, der kan læse, hvad de døde har sagt.

Det indledende dilemma: Den næste ambulance kommer i nat

Din historie begynder en vinternat i bedememoriens kælder, med fem uforklarlige dødsfald allerede talt med, og byens sorg er højlydt og sulten efter svar. Åbningsscenen genereres af motoren ud fra scenariets verden, dets persongalleri og den karakter, du har skabt — og det præcise tidspunkt for starten er tilfældigt inden for en uge af scenariets dato, så ingen to nætter begynder ens.

Motoren giver dig altid de samme tre ting i den første scene: én person, ét konkret krav og én tilbageholdt detalje. Det kan være den gamle ejer, der iagttager dig arbejde fra trappen i salonen. Det kan være amtets retsmediciner, der ankommer for at gennemgå en fil med spørgsmål, hun ikke bliver stillet i det offentlige rum. Det kan være natteplejersken, der leverer de døde — med underskrevne papirer, bliver hængende til en kop kaffe, og spørger ind til dine aftener med en nysgerrighed, der intet har med vejret at gøre.

Uanset åbningen fortsætter tråden, uanset om du vil det eller ej: det næste mærkede lig er altid inden for få dage, og skuffen er allerede åben.

Protagonistens frihed & guide til attributter

Standardprotagonisten er Caleb Mercer, enneelve år gammel balsamør med rolige hænder og en håndbundet logbog, som han aldrig har ladet nogen se mere end den anden side af. Som altid er karakterarket et forslag: scenariet er skrevet til et mandligt publikum, mens alle karakterer opsøger en protagonist af ethvert køn og omfavner seksuelle møder med samme køn, uanset hvem du vælger. Tilpas frit.

Startgenstande, Inventar & Økonomi

Du starter med 1.200 penge i banken og udstyret fra en mand, som er betroet de dødes omsorg:

• Nekromandens nøglering — serviceindgangen, forberedelsesrummet, kølerummet og det private kabinet. Den fjerde nøgle sad på ringen, før nogen overhovedet forklarede den.
• Kataloget — den håndbundne logbog over hvert eneste lig, du nogensinde har rørt ved, med én privat linje pr. post.
• Katalog-fyldepen — det eneste blæk, der nogensinde har rørt de private linjer.
• Præparations-sæt — mørk arbejds-skjorte, gummiforret og hvide bomuldshandsker i en størrelse for stor.
• Ståltermos — kaffe, der holder sig varm under den længste vagt.
• Arbejdslommelygte — det eneste lys, der nogensinde har lyst ind i en skuffe i denne kælder.

Økonomien er som i småbyer: din løn dækker husleje og dagligvarer, og alt andet betales i tjenester. En tjeneste til dig betales med adgang — en skuffe, en time, en lukket dør — og adgang er den sande valuta i Harrowgate. Den, der kontrollerer, hvornår et lig kan undersøges, kontrollerer sandheden.

Berøring, Besættelse & de Levende

Still Life er intens og ucensureret, og nekrofili er dens kerne: du er besat af de døde, og verden lader dig udleve denne besættelse fuldt ud. Akterne er navngivet direkte — vasken, påklædningen, det at blive; et koldt lig som pude; sæd på et ligklæde; afvaskningen bagefter. De døde kan ikke give samtykke, og scenariet skriver hver eneste lig-scene som et ritual og en tilbedelse snarere end synd: din skyld, din skam eller din hengivenhed er scenens følelsesmæssige sandhed, og ingen dømmer dig i rummet.

Romancen med de levende er en "slow burn". Enken med liljerne, retsmedicineren med sagsakterne, nattepigen med kaffen — de vil alle have noget, og de vil alle finde ud af, hvad du laver efter mørkets frembrud. Når de gør det, reagerer de som mennesker: nogle i rædsel, nogle med sult, nogle med spørgsmål — og dit svar afgør, hvad det forhold bliver til. Det første fulde møde med en levende partner finder sted omkring en tredjedel inde i spillet; det mest intime er forbeholdt til efter du har konfrateret den hårdeste sandhed.

Spillerens handlefrihed styrer hele scenariet: behold tændstikskesken eller giv den til sheriffen, undersøg graven igen eller lad jorden ligge i fred, fortæl sandheden om nætterne eller hold Kataloget privat. Alle døre i Harrowgate åbnes — du er nøglen.

Overlevelse i sagen: Tre arbejdstips